Forskelige faseforløb side 2
Balance – den sunde fase
I denne fase har vi fysisk og psykisk overskud til at regulere mindre forstyrrelser. Bakteriefloraen på slimhinderne er i balance eller symbiose. Kroppen vil normalt afvise smitte, og alle organer fungerer optimalt. Et sundt menneske er også kendetegnet ved et lyst sind, der overvejende smiler til livet og opfatter problemer som udfordringer. Det er fasen, hvor der hverken er større fysiske eller psykiske faktorer, som forstyrrer dagligdagen.
Alarmfase
I denne fase er der for mange eller for voldsomme belastende faktorer, som påvirker os, og det autonome nervesystem sætter kroppen i alarmberedskab. Hvis kroppen belastes ud over sin reguleringskapacitet, kan der i første omgang optræde lettere forbigående symptomer som nervøs mave, diarré, forstoppelse, hovedpine, spændinger og søvnløshed osv. Kroppen vil normalt vende tilbage til den sunde fase, hvis belastningerne ophører.
Når kroppen udsættes for voldsom stress, har den fra tidernes morgen indstillet sig på at kæmpe eller flygte. Der dannes adrenalin, som rent biokemisk minder om kokain, og der dannes betændelseshæmmende binyrebarkhormoner, som undertrykker immunforsvaret. Kroppen prioriterer at bruge energi på kampen mod de ydre farer. Tilstanden er ressourcekrævende og må helst ikke vare mere end nogle timer. Hvis kroppen er kampberedt i længere tid, vil den efterhånden blive udmattet, hvilket kan fremkalde akut infektion.
Akut dysbiose
I denne fase er de stressudløsende faktorer så voldsomme, at reguleringsmekanismerne og resistensen bryder sammen. Mikrofloraen på slimhinderne er kommet ud af balance, og dysbiose er et udtryk for denne tilstand. Bakterier og svampe, der før var undertrykte, kan brede sig og forårsage en infektion. I denne fase er kroppen også modtagelig for smitte udefra. Immunforsvaret må mobilisere sine specialtropper for at bekæmpe infektionen, og det tager tid. Akut dysbiose er en betegnelse, der dækker alle former for akut infektion – herunder forkølelse, influenza, betændelse i ører, hals, blære, bronkier, lunger, samt andre sygdomme, som er karakteriseret ved træthed, manglende appetit, stor tørst, smerter, øget afsondring af kropsvæsker i form af slim, sved, urin og diarre.
Feber er et yderligere signal om dysbiose. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, slappe af og understøtte immunforsvaret og selvrensningsprocessen. Efter infektionen vil kroppen normalt udvikle en form for immunitet, og symbiosen på slimhinderne genoprettes. Herved kan kroppen vende tilbage til den sunde fase, hvis man har passet og plejet sig selv i sygdomsforløbet.
Nogle eksempler på, hvad der griber forstyrrende ind i den akutte fase:
Smertestillende og febernedsættende midler kan sløre sygdomsbilledet
Antibiotika kan ødelægge den naturlige mikroflora. Hvis brugen af antibiotika vurderes at være uundgåelig, kan symbiosen i tarmfloraen genoprettes med mælkesyrebakterier.
Mange bliver syge i weekender og ferier, fordi man i disse perioder slapper af, og derfor er der endelig overskud til at aktivere immunforsvaret. Hvis man for eksempel spiller frisk om mandagen og arbejder under stress, fortsætter produktionen af adrenalin og betændelseshæmmende binyrebarkhormoner. På overfladen har man det måske fint, men infektionen kan godt give dønninger på et senere tidspunkt.
Hvis mikrofloraen fortsat er ude af balance, og hvis infektionen kamufleres af medicin og stress, kan kroppen bevæge sig ind i næste fase og ind i en tilstand, der ofte kommer snigende.
Kronisk dysbiose
Når immunforsvaret og selvrensningsprocessen i den akutte fase undertrykkes, kan kroppen i nogle tilfælde se sig nødsaget til at overleve situationen ved at indkapsle infektionen, og der kan opstå et såkaldt betændelsesfokus i mellemøre, bihuler, hals, mandler, tarmsystem, galdeblære, nyrer, blære eller kønsorganer.
Ved kronisk dysbiose er immunforsvaret under konstant belastning. Mikrofloraen på hud og slimhinder er kommet ud af balance. Den kroniske dysbiose kan være lokal, men som oftest vil mikrofloraen i tarmsystemet også være mere eller mindre ude af balance.
I denne kroniske fase optræder symptomer som gentagne infektioner, mere eller mindre kroniske fordøjelsesproblemer, infektiøs eksem (ikke allergisk), træthed og humørsvingninger. Hvis immunforsvaret får styrke til at udrense fokus, og hvis den sunde mikroflora på hud og slimhinder genoprettes, vil kroppen være i stand til at vende tilbage til den sunde fase.
Ved at danne betændelsesfokus forhindrer kroppen hensigtsmæssigt, at bakterierne spredes i kroppen, men det belaster samtidig immunforsvaret og er en indre forgiftningskilde, fordi der kan spredes toksiner derfra. Disse faktorer kan være afgørende for det videre sygdomsforløb. Kroppen vil oftest befinde sig i en udmattelsesfase. Det går ikke kun ud over immunforsvaret og kroppens organer, men har også stor betydning for det psykiske overskud. Udfordringer i livet kan blive til problemer, som er sværere at håndtere, og vi mangler overblik og kontrol til at klare hverdagen. Mismod, træthedsanfald og manglende overskud på arbejdet, i ægteskabet, i forhold til venner og familie kan være nogle af følgerne. Mange moderne, travle mennesker vælger at ignorere disse fysiske og psykiske symptomer. Det kan kroppen måske klare i en kortere periode, men over længere tid vil problemerne forstærkes og blive kroniske. Fra gammel tid har terapeuter, som arbejder med biologisk medicin, sagt, at al sundhed begynder i tarmen. Og medmindre der er tale om en markant genetisk faktor eller forgiftning, vil du se, at stort set alle klienter med kroniske sygdomme også har problemer med fordøjelsen.